Alpine A290: En spændende ny hot-hatch?

Alpine A290: En ny fortolkning af hot-hatch-konceptet, men lever den op til forventningerne? Det kan være svært at genoplive magien uden den rette ingrediens, og det er netop, hvad der synes at mangle i denne nye model.

Selvom forventningerne til A290 var høje, kan det være, at Renault en gang for meget har haft fokus på den nostalgiske genfødsel af hot-hatch'en og mindet os om den ikoniske R5 Turbo. Den nye A290 blev præsenteret ved 24-timersløbet, men den første køretur giver mere skuffelse end begejstring.

A290 har masser af præstationer, men den kommer aldrig til at være den stærkeste eller hurtigste, da der altid vil være en konkurrent med mere kraft. I en tid hvor penge ikke længere er en hindring for tuningen af biler, kan brede skærme og LED-lys ikke forvandle en bil til en atlet.

Specielt når det gælder den nye generation af biler, er følelsen blevet central. Desværre har elbiler en udfordring med at formidle disse emotionelle oplevelser. Det gælder ikke kun for A290, men også for storsælgere som Rimac Nevera og BMW i4 M50, som alle har lidt under denne mangel på følelser på vejen.

Med A110 bevarede Alpine en unik og højt respekteret status. Men A290 risikerer at forblive blot endnu en elektrisk bil i mængden uden at tilbyde den dybde, som entusiaster søger. Alpine går glip af muligheden for at konkurrere med Hyundai Ioniq5N, som stadig er den mest følelsesladede elbil på markedet til en rimelig pris.

A290 er ikke helt hjemme på racerbanen; dens 52 kWh batteri rækker kun 380 kilometer i standardcyklus, og ved realistisk kørsel vil det hurtigt løbe tør. Den kræver også en god del tid at oplade med sin maksimale effekt på 100 kW. Derfor skal A290 med rette ses som et bysportsbil snarere end en racemaskine.

Den begrænsede effekt på 177 hk i basismodellen kan måske imponere ved første øjekast, men den effektive GT Performance-version rammer kun 218 hk i 10 sekunder og kræver konstant tryk på "OV"-knappen. Det er ikke altid muligt at holde det presset ved sving, hvilket gør det en smule udfordrende.

I sammenligning med konkurrenter som VW ID3 eller MG4 XPower kan A290's acceleration på 6,4 sekunder pr. 0-100 km/t virke middelmådig. At den stopper sin acceleration ved 170 km/t gør den ikke automatisk til en hastighedsjet.

Men der er et argentativt element i den forbedrede styring og affjedring fra Renault, som giver en lidt mere livlig oplevelse, men desværre kan den lille bil stadig ikke komme helt ud over kanten. A290 arbejder på at træne føreren via elektroniske funktioner, og interiøret med stort infotainmentsystem giver forbindelse til internettet, så man kan finde ud af, hvad der sker, når Miraculix kommer hjem fra ferie og genopliver Asterix' eventyr.

For dem, der søger ægte sport og vildskab, er der måske bedre muligheder end A290, men for bykørsel kan den være en værdifuld tilføjelse.